Vedtægter


    F
oreningens navn er Jorløse Beboerforening. Foreningens hjemsted er Jorløse Sogn, Kalundborg Kommune.


Foreningens formål er at virke til gavn for beboerne i Jorløse og omegn samt at styrke fællesskabet gennem lokale aktiviteter som arrangementer i forsamlingshuset, byforskønnelse etc.

Som medlem kan optages enhver med bopæl i Jorløse by og omegn eller med tilknytning til Jorløse. Som fuldgyldige, betalende og stemmeberetigende medlemmer kan optages alle fra det fyldte 15. år. Medlemskab er bindende for et år af gangen.

Jorløse Beboerforening overordnede ledelse er generalforsamlingen. Generalforsamlingen vælger: En bestyrelse på 5 personer.1 suppleant for bestyrelsen 2 revisorer samt 1 suppleant for reviorer. Valg til Bestyrelsen sker for en periode på 2 år af gangen, således at mindst 2 personer er på valg hvert år. Revisorer og suppleanter er på valg hvert år.

Bestyrelsen indkalder generalforsamlingen med mindst 14 dages varsel gennem "Tidens Jorløse". Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af januar måned. Dagsorden for ordinær generalforsamling skal indholde følgende punkter:


Valg af dirigent + stemmetællere.

Formandens beretning.

Fremlæggelse af regnskab.

Indkomne forslag. (forslag skal være indsendt til bestyrelse senest 1 uge før generalforsamlingen)

Valg jf. punkt 4

Fastsættelse af kontigent.

Eventuelt.


Den daglige ledelse forestås af bestyrelsen jf. punkt 4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer     og sekretær. Ansvar for økonomien påhviler bestyrelsen Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper af medlemmer uden for bestyrelsen herunder kan regnskabsføring etc. udføres af en person udenfor bestyrelsen på vegne af kassereren. Formand og kasserer i foreningen har tegningsret for beboerforeningen.

Vedtægtsændringer skal være vedlagt indkaldelse til generalforsamling og kræver et flertal på 2/3 af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer, behandles under indkomne forslag. 

Ekstraordinær generalforsamlingen skal afholdes hvis et flertal af bestyrelsen eller 1/5 af de betalende medlemmer ønsker det. Indkaldelse sker under samme betingelser som anført i punkt 5. Dagorden skal motiveres. 

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Opløsning kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens fremmødte, stemmeberettigede medlemmer. Opløsningen skal herefter godkendes på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling mindst 14 dage senere. Ved opløsning af foreningen skal foreningens eventuelle formue indsættes på spærret konto til eventuel ny beboerforening kan etableres. Hvis ikke en ny forening etableres inden for 5 år tilfalder formuen Jorløse Forsamlingshus eller en anden forening hvis formål er til gavn for Jorløse såfremt forsamlingshuset måtte være ophørt.

               Vedtægter er vedtaget på ordinær generalforsamling den 26. januar 2015

   Foreningens vedtægter.